søndag den 21. februar 2010

Minimarket show A/W2010 - I'm in looove

Efter at have set dette show, sidder jeg helt forbløffet her i min sofa og føler min verden(eller snarere mit tøjskab) er meget tomt uden de hatte, smukke fjer og den gule farve Minimarket viste, for ikke at tale om de fantastiske skulpturelle former og den smukke/skræmmende styling af modellerne. Jeg følte mig nærmest hensat til et Tim Burton univers - bare med smukkere outfits.

Det er virkeligt et af de mest seværdige shows jeg har set i år, de skønne farver som f.eks. dueblå, mat gul, og en dejlig juvelfarvet grøn - samt selvfølgeligt sort, var virkeligt et farvematch made in Mette-heaven. Desuden var den måde de havde brugt fjer på skøn, en fjerkappe, en fjerhat lavet af nogle fine små grålige fjer. Det var sofistikeret blandet med en god omgang fjollethed, som jeg så godt kunne lide. Jeg ville elske at eje stort set alle stykker tøj i den kollektion - Mmmm Minimarket.

Nåhmen, min forklaring kan langt fra leve op til hvad man ser, så har lige samlet en lille collage af nogle af mine yndlingslooks. Hvis i vil se mere kan i bare gå herind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Disclaimer

Nogle billeder på denne blog kan være taget fra andre sites. De bruges kun til illustrative formål, og er ikke ment som overtrædelse af copyrights.