lørdag den 7. august 2010

Facebookgrupper &%#!% - why God, why!?

Okay, bitterhedsalarm.

Aj, men hvad sker der dog for invitationer til ligegyldige og direkte stupide facebookgrupper, hvad er ideen i at oprette og drive en gruppe, hvor man aldrig nogensinde kunne forestille sig at nogen ville støtte op om det modsatte.

Jeg nævner i flæng:

1. Piger er mere end patter og make-up Ja selvfølgeligt er piger det, behøver vi virkeligt en gruppe for at føle os som mere end patter med make-up, åbenbart. Jesus Christ - så få jer dog lidt selvværd på jeres eget køns vegne.

2. Imod skyderier i de danske gader Oh really? Jeg gik ellers med tanken om at oprette en gruppe der hedder "Vi vil have mere skyderi i de danske gader" - men jeg er da sikker på Rockerne ser jeres lille facebook-gruppe og tænker "Æhjs, de kan fakkertalt ikke lide når vi plaffer hinanden ned på åben gade, så vi må hellere stoppe - og så er der våbenhvile og kolde breezers gutter!" Ej vel?

3. Mine børn er guld værd
Okay - hvad ville modgrupperingen så være? "Mine børn er ikke fem potter pis værd"? Om jeg fatter det, hvorfor åh hvorfor vil man melde sig ind i en sådan gruppe - fordi selvfølgeligt synes man at ens børn er de mest fantastiske skabninger i verden, og du behøver ikke fortælle dine facebook-buddies det, ved at melde dig ind i disse overflødige grupper.

Og på fjerdepladsen Christabellas, dog af en lidt anden grund end de andre tre, de lander kun på listen fordi det simpelthen er noget af det mest smagløse tøj jeg længe har set. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor de har alle de fans. Men hey, hip hip hurra for individualitet og forskellighed, ikk?

On another note, så ville jeg virkeligt ønske jeg havde råd til at købe denne Curiosity box fra HAY - den ville bare passe perfekt til mine kælerobotter. Jeg er generelt helt vild med opbevaring i akryl, da det bare passer perfekt ind i vores, lad os kalde det stil. Men det er bare så enormt dyrt at mit SU-budget ikke helt kan følge med.


2 kommentarer:

  1. Hvor har du ret - og glem nu ikke alle de der åndsvage statusser man absolut skal have klemt ned over samvittigheden: "90% vil ikke putte denne på deres status - vil du?"

    Nej sgu da! Jeg har vel selv lov at bestemme hvad jeg vil skrive - og nej det betyder ikke at jeg ikke synes det er synd for dem med kræft osv.

    Kan sagtens sætte mig ind i din irritation :)

    SvarSlet
  2. Åh, ja de status der, jeg hader dem som pesten. Hvem i alverden støtter f.eks. ikke kampen mod brystkræft - derfor behøver det jo ikke stå i din status. Fb er et socialt medie - det er ikke en NGO. Det er rigtigt godt at slå et slag for kampen mod en sygdom, eller noget andet - det skal bare gøres på en måde så det rent faktisk nytter og støtter og ikke bare er irriterende.

    Uh det er godt jeg har en lidelsesfælle Litzy :D

    SvarSlet

Disclaimer

Nogle billeder på denne blog kan være taget fra andre sites. De bruges kun til illustrative formål, og er ikke ment som overtrædelse af copyrights.