søndag den 28. februar 2010

Chasing Army


Jeg er gået hen og blevet ret vild med det lidt mere subtile army-look. Dette lille crush har blandt andet resulteret i et køb af en army-ish jakke til samlingen fra Gina Tricot. Hvis jeg kunne vælge frit på alle hylder hvad jeg ville tage den på sammen med, skulle det være dette. Jeg elsker simpelthen farverne i toppen fra acne. Men da jeg ikke ejer den, vil jeg nøjes med at parre den med et meget enkelt strømlinet sort look, sammen med mine grønne hovedtelefoner, mine nye øreringe fra Pieces og min overdrevne bleghed, tror jeg det kunne se helt fint ud - men vi får se. Må prøve mig frem imorgen.

Sov godt mennesker!

Cardigankøb og min families hjertebarn

Nåh, så forsvandt den weekend også, det har vi fejret med en ordentlig omgang sofaafslapningshygge. Men så skulle jeg lige checke mail og .. andre ting(ebay) og så fristede ebays forunderlige verden mig endnu engang - jeg faldt for denne lækre sag til 142 med porto - det er en pris vi kan lide. Jeg mangler jo faktisk også en cardigan, så egentligt er det jo et meget praktisk og fornuftigt køb(eller det siger jeg ihvertfald til mig selv).

Jeg havde egentligt lidt aftalt med mig selv at det der med skulls på tøj og accesories ikke rigtigt var mig. Men nu har jeg købt to items på to dage, så den aftale er nok røget sig en tur. Men man har jo også kun et standpunkt, til man tager et nyt.



Og nu til en lidt mere personlige note. Jeg har jeg været hjemme og hygge hos mine forældre igår. Det er så skønt at komme hjem til barndomslandsbyen og blive frisket op med hav og natur, familie og hjemlig hygge, især når man nu bor så langt væk. Desuden var familiens øjesten også på besøg, min brors skønne dreng August. Selv den lille smukke dreng kun lige er fyldt et år, har han allerede været igennem to store hjerteoperationer. Men nu er han endeligt ved at få det bedre og vokse sig stor. Bare fordi jeg er så stolt af hvor godt han har klaret det, så får i lige et billede af ham og mig fra weekenden og et fra tidligere og et fra da han lige var blevet opereret, han er og bliver vores lille fighter.







Derudover vil jeg lige afslutningsvis smide et lille diskret link til hjertebarnsfonden, da jeg på mange måder synes at hjertesygdomme hos børn og unge kan være et meget overset helbredsproblem. Her kan man også læse mere om hjertebørn :)

fredag den 26. februar 2010

Cover til ipod

Ja, der gik længe før jeg brød løftet om ikke at forkæle mig selv mere, men man kan jo på en måde sige jeg forkæler min nye ipod med dette køb - ja det lyder bedre.

Købt på ebay, uh jeg elsker ebay. Og ja der er skulls på, da jeg jo er totalt farlig og rockchic, eller hmm det kan jeg nok ikke kvalificere mig til, der er bare for lidt læder og nitter i mit skab. :p



Ren forkælelse

Jeg har valgt at forkæle mig selv og mine ører. Min Ipod døde en grusom død, på den sidste Roskildefestival og siden da har jeg måtte nøjes med en mp3-afspiller der kun virker når den har lyst og med at låne min kærestes hovedtelefoner. Så nu skal det være slut, men så er det vist også slut med at forkæle mig selv i et stykke tid(det siger jeg nu, men måske glemmer jeg det igen)

Hovedtelefoner fra Urbanears og Ipod Nano i sort.



Fri fragt på Nelly.com i denne uge --> Nyeste køb

Ja, som overskriften siger, så fik jeg imorges en mail fra Nelly, om at der var fri fragt i denne uge, og let som jeg er klikkede jeg ind på Nelly, for liiige at se hvad de havde at byde på. Så faldt jeg over denne kjole til 179, som jeg ikke kunne stå for.



torsdag den 25. februar 2010

Dagens outfit



Jeg har lige en 70'er-dag, hvor brun fløjl bare er sagen. Nederdel og bælte fra Monki, t-shirt fra bikbok, sko fra Vagabond. Nu vil jeg drikke noget te, knæhøj karse, bred ymer og alt det der.

onsdag den 24. februar 2010

It would be so nice if something made sense for a change




Jeg har lige bestilt billetter til Alice in Wonderland i 3D. Jeg har glædet mig i så lang tid, til at se denne film. Disney-versionen er en af mine absolutte yndlingsfilm og jeg elsker hele det syrede univers der omgiver Alice i den. For det ikke skal være løgn, så er det også første gang jeg skal se en film i 3D, da jeg som den eneste i verden åbenbart, ikke har fået set Avatar.


Og i alt min Alicemani, har jeg desuden fundet ud af af dette smykke fra Disney Couture, står meget højt på min ønskeliste til min fødselsdag. Mmm smukhed.




Caterpiller: Who... are... you?
Alice: Why, I hardly know, sir. I've changed so much since this morning, you see...
Caterpillar: No, I do not C, explain yourself.
Alice: I'm afraid I can't explain myself, you see, because I'm not myself, you know.
Caterpillar: I do not know.
Alice: I can't put it any more clearly, sir, because it isn't clear to me.

Dorothy Perkins FTW!

Da jeg kom hjem lå min Dorothy Perkinskjole lige så pænt og ventede på mig i postkassen, og den er lige så fin som jeg håbede. Dog er den lidt stor i størrelsen, men da der er et bånd i taljen, der kan bindes gør det ikke det store.

Og hvis jeg ikke har nævnt det før, så eeeelsker jeg prikker.



tirsdag den 23. februar 2010

Sprogrøgt og blondekjoler

Nu skal jeg så drage ud i snestormen og krydse nogle marker for at komme ud og have en forelæsning i Ret og rigtigt - mere specifikt handler det idag om sprogrøgt og dansk sprognævns betydning. Det er ikke lige noget jeg er så velbevandret i at det gør noget, så nu har jeg taget en blondekjole på og stram bibliotikarknold, så regner med at jeg ligner en der ved alt om sprogrøgt og dansk sprognævn. Selvom jeg er rimeligt sikker på at dansk sprognævn hader mig, da jeg dagligt sætter forkerte kommaer og siger vågner istedet for vækker, ligger istedet for lægger - men vi kan jo bare sige det er et kreativt valg jeg tager, for at være ung med de unge.

Desuden vil jeg sige at det er svært at se bare nogenlunde normal ud, når ens kæreste, der også tager billedet, leger skolefotograf.

Og nej i skal ikke rette grammatikken i mit indlæg - jeg skal nok lære det en dag, måske skulle jeg have gjort det før jeg begyndte på mit speciale, men pyt skidt.


mandag den 22. februar 2010

Rrrrauw ræveblusen


Så fandt jeg den Monki-bluse jeg ønskede mig! Glæder mig til den kommer hjem til mig, skynd dig hr. post.

Dagens outfit

Dagens outfit - jeg trængte til at være lidt festlig, så mindre end meget u-skinny bukser, prikker og blomster i håret kunne ikke gøre det. Og så har jeg også købt nogle fantastisk fine ringe fra H&M der også lige kom på. Hvorfor ender jeg bare altid i H&M - damn you Ro's torv der ligger så tæt på!

Ellers har det bare været arbejd arbejd - som var så kedeligt jeg måtte have noget tøjfestlighed for at komme igennem det. Nu sidder jeg så og hører chipmunks synge og spiser Matadormix, livet er godt, især med slik.

Ikke mere vrøvl herfra, men et billede af dagens tøj: Bukser fra H&M, Hårbånd fra Gina Tricot og bluse fra H&M og så lige de fine nye ringe.

Så fik i endda en lille dans med.



søndag den 21. februar 2010

Minimarket show A/W2010 - I'm in looove

Efter at have set dette show, sidder jeg helt forbløffet her i min sofa og føler min verden(eller snarere mit tøjskab) er meget tomt uden de hatte, smukke fjer og den gule farve Minimarket viste, for ikke at tale om de fantastiske skulpturelle former og den smukke/skræmmende styling af modellerne. Jeg følte mig nærmest hensat til et Tim Burton univers - bare med smukkere outfits.

Det er virkeligt et af de mest seværdige shows jeg har set i år, de skønne farver som f.eks. dueblå, mat gul, og en dejlig juvelfarvet grøn - samt selvfølgeligt sort, var virkeligt et farvematch made in Mette-heaven. Desuden var den måde de havde brugt fjer på skøn, en fjerkappe, en fjerhat lavet af nogle fine små grålige fjer. Det var sofistikeret blandet med en god omgang fjollethed, som jeg så godt kunne lide. Jeg ville elske at eje stort set alle stykker tøj i den kollektion - Mmmm Minimarket.

Nåhmen, min forklaring kan langt fra leve op til hvad man ser, så har lige samlet en lille collage af nogle af mine yndlingslooks. Hvis i vil se mere kan i bare gå herind.


Skirts and tee's for the you's and me's

Okay okay det rimede ikke helt, men det er også søndag, så det gælder ikke. Jeg er fyldt med kærlighed til polkaprikker, og i særdeleshed polkaprikkede nederdele. Men samtidigt elsker jeg også en god t-shirt og der findes så mange lækre t-shirts som simpelthen er for korte til at have på til jeans, hvis man ikke vil highlighte sin lidt for store bagdel - men som passer perfekt til nederdele. Så i mit hoved er disse nederdele og lækre t-shirts altså nye bedste venner. Hvilket inspirerede mig til en lille samling polka prikker, møder t-shirts collage.

Jeg vil især gerne eje nederdelen fra Urban outfitters og Space-girl t-shirten fra Asos - NAM!


lørdag den 20. februar 2010

Jeg er træt af at vente på forår - vil ha'

Jeg savner forår, jeg savner at gå uden jakke og uden store støvler. Så midt i min snevejrskedsomhed, tog jeg lige en runde på de gængse shoppingsider som Asos, Topshop og American Apparel(hvor jeg fandt et nyt plaid circle scarf som jeg bare må eje - i næste måned :P) og fandt nogle andre ting, som meget gerne må komme hjem til mig og bo, så vi sammen kan gå foråret i møde.



Dette skete så sammen med min dyne og American Idol - så nu har jeg fået en ny yndlingssang "drop your pants to the ground" Ohhh yeeah :P

Læderlapper

Efter at have købt mine læderlappeleggings i H&M tidligere idag, kom min gamle craving efter en cardigan med albuelapper tilbage. Sådan en mangler bare i mit skab, så den kan blive parret med slidte lyse jeans og en lang hvid t-shirt. Jeg har lokaliseret en på ebay - så nu skal jeg bare lige overveje om det bliver den, eller om jeg bare skal bestille nogle lapper man selv kan sy på yndlings-cardien - de er jo en del billigere. Men jeg må have de lapper uanset hvad - som om jeg ikke er nørdet nok i forvejen. :P

Cardien fra ebay og de løse læderlapper, ligeledes fra Ebay - så venter jeg bare på at gud(eller eventuelt min pengepung) giver mig et tegn om hvad jeg skal købe

Link til Cardiganen:


Link til lapperne:

Dagens outfit

Idag står den på fridag og hygge, og efter en lang morgen tilbragt på H&M's hjemmeside, tog vi lige en tur i det lokale shoppingcenter og spise frokost og så endte jeg som sædvanligt også i H&M - bare for at kigge (Det med bare at kigge, er ikke en disciplin jeg behersker vældigt godt) Jeg endte med at komme hjem med et par læderlappeleggings fra Divided og en syregrøn t-shirt. Meen til mit forsvar vil jeg bare lige indskyde at der jo var 20% på en valgfri vare. :)

Jeg er iført kjole fra Cos, og mine skønne vintage læderstøvler fra Ebay, samt et bælte fra den lokale genbrug.

Ha' en dejlig lørdag allesammen!

Over and out, 10-4 og alt det der.



Sonia Rykiel for H&M - for me?

Ja, jeg vælger så at tilbringe min lørdag morgen med at sidde i kø - i H&M's webshop. Og hvis der er noget jeg hader så er det køer (ikke dem der siger muuh - de er søde nok).



Men jeg vil jo så gerne have den fine gule nederdel der ville gøre mit forår perfekt - så jeg bliver trofast ved med at klikke på opdater, indtil de magiske porte hos H&M shop online åbner sig. :)




Håber ihvertfald i får hvad i skal bruge fra Sonia-damen, der er jo nogle rigtigt fine ting imellem.

fredag den 19. februar 2010

Trøsteshopping

Så vil jeg da lige flashe mine nyeste køb - jeg var en tur i Waves med min smukke lillesøster og vi havde begge utroligt ondt af os selv. Mig fordi jeg fik syv i et essay og hende på grund af et afslag på job. Så hvordan kurerer man bedst dårligt humør - med lidt shopping og en tur på Sunset Boulevard selvfølgeligt :D

Mine køb blev, halstørklæde og t-shirt på tilbud til kun 100 kr. for to dele i Message.






Så var vi også lige en tur i Deichmann, butikken med det grimme navn og hæslige indretning. Men til min store overraskelse faldt jeg over disse skønheder i Ruskind til 449 kr.





torsdag den 18. februar 2010

Laaadies and gentlemen - endnu en blog

Hej mennesker
Her vil i kunne finde mine tanker om mode blandet med en god omgang hverdag. Jeg at tage billeder og jeg elsker at skrive - og mest af alt elsker jeg at belemre andre folk med disse billeder og dertilhørende skrift.

Så jeg vil bare sige velkommen til min blog - it beats a hard kick in the face.

Jeg vil lægge ud med et par af mine seneste outfits - bare lige så i kan se hvad jeg er for en ;)



Og så lige det fra idag, hvor min største bedrift var at bage boller og se Futurama. Ruskindsnederdel fra H&M, T-shirt fra Message, Cardigan fra Veromoda og halstørklæde fra H&M - og ja jeg er lidt en High street-dame. Så får i også lige en meget mystisk kat med, bare for hyggens skyld.



Disclaimer

Nogle billeder på denne blog kan være taget fra andre sites. De bruges kun til illustrative formål, og er ikke ment som overtrædelse af copyrights.