mandag den 29. marts 2010

Shirts, skirts and scarves


Jeg kan simpelthen ikke holde mig fra American Apparels lækre ting i lækre farver. Så et godt og fornuftigt køb med nogle basisting, jeg lige fik gjort mig der, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg, ellers får jeg dårlig samvittighed over at have brugt for mange penge.

Det blev til tre t-shirts, hvoraf den ene er en pink farve, som jeg ellers aldrig ville kunne se mig selv i. Men nu skal det altså prøves, glæder mig til at parre den med mit nye circlescarf i flourescent green.

Ja jeg var nødt til at købe et nyt sort circlescarf, da mit andet snart er alt for mange år gammelt og virkeligt slidt. Så røg der lige et flourescent green med i købet - elsker den farve!


Derudover købte jeg den nederdel jeg havde savlet over så længe, en lidt schoolgirl agtig sag, dog ikke på den slutty lolita-agtige måde. Jeg købte den i navy og tror jeg kommer til at elske den - den har også fået virkeligt gode anmeldelser inde på AA.

En anden nederdel der røg med, var en fleecenederdel i sort, jeg kan godt lide at det er en feminin nederdel i et groft joggingmateriale - plus den ser helt vildt behagelig ud.

Man skal jo altid huske at give sig selv en lille fødselsdagsgave og nu hvor jeg har fødselsdag imorgen .. ja så kunne jeg ikke lade være og hvad kunne være en bedre gave end rarhedstøj fra AA.

tirsdag den 23. marts 2010

Anmeldelse af den længe ventede Rosekjole fra H&M garden collection

Den er endeligt kommet hjem til mig, den kjole jeg har gået og sukket over i så mange måneder og det bedste af det hele er - jeg blev slet ikke skuffet. Den er simpelthen lige hvad jeg havde drømt om, materialet er rigtigt fint og passer godt til udformningen af kjolen, farven er fantastisk og lige den røde farve jeg havde håbet på. Derudover svarer størrelsen ret godt til H&Ms normale størrelser, jeg tog den i en 36 som jeg plejer i kjoler og den er helt perfekt i størrelsen.

Og så lidt billeder :D

mandag den 22. marts 2010

Dagens outfit




På vej på arbejde, iført: kjole fra Gina Tricot, urhalskæde vintage fra ebay, jakke fra Only og thelmaer. Jeg venter på min røde rosekjole fra H&M Garden, den skulle komme idag - så håber postmanden er så rar at lægge den i postkassen, hvis han kommer mens jeg er på arbejde. Pleeeease postimansi, gør mig glad.

lørdag den 20. marts 2010

Outfit fra gårsdagens festligheder

Igår var der MGP på mit kære RUC. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, som altid ender ud i en fantastisk fest med masser af mærkeligt musik og ditto sceneoptrædener fra diverse RUC'ere. Her ser vi for eksempel Jonas og Bjørn, i fuld gang med at herske verden med deres tyskerband Weltkansler, i ført påmalede strømper undertøj og læderjakker - gotta love it.



Jeg endte med at tage min røde asoskjole på, skoletter fra topshop, øreringe fra Glitter og Chanels Particulere neglelak. Man synes måske min asoskjole er lidt slutty slutty ho-agtig, men hey - jeg har altså faktisk syet nedringningen mindre(Det var så måske ikke helt nok)



Men nu vil jeg høre noget suspekt og pleje mine tømmermænd, som i øvrigt bliver værre og værre jo længere man kommer op i tyverne. Snart kommer min søde søde mand hjem med en masse lejefilm, så vi rigtigt kan ligge og flyde og se dårlige film. Weeee weekend!

onsdag den 17. marts 2010

Genbrugsshopping

Ja, jeg var lige et smut i den lokale genbrugsbutik, jeg elsker at gå og kigge i butikken indtil de rare gamle damer begynder at undre sig over hvad jeg laver i alt den tid. De har altid så søde kommentarer som "Ja den er også rætti rætti smart den der, den bliver du glad for" Så jeg bliver i så godt humør af at besøge dem, og som altid kom jeg også hjem med et par ting.


En maxikjole og en fin taske blev det til denne gang og så til kun 70 kr.


tirsdag den 16. marts 2010

Jeg kan stadig passe min brudekjole!



Jeg har idag fået min elskede brudekjole hjem, som mine forældre har opbevaret de sidste 4 år. Så skulle den lige på for at se om jeg stadig kunne passe den, det kunne jeg! Jeg blev bare helt glad af at have den på, fordi den minder mig om en vidunderlig dag og et vidunderligt ægteskab. Så nu bliver i lige spammet lidt med billeder af den fra idag, fordi jeg selv er så glad for gensynet med yndlingskjolen.

Og lige et par billeder fra selve dagen.

mandag den 15. marts 2010

Dagens køb

Jeg var idag inde og interviewe damen bag støt brysterne kampagnen, en dame af få ord må man sige. Men på trods af dette var det stadig et meget givtigt interview som vi helt sikkert kan bruge på sigt i vores speciale. Men så på Nørreport skiltes min og min specialemakkers veje og jeg tog toget til vesterport, og da jeg skulle af besluttede en eller anden megaspasser at stå og tage mig meget indiskret på røven. Ligemeget hvor mange gange jeg slog hans hånd væk blev han bare ved, indtil jeg vendte mig om og skubbede ham hårdt væk - hvad fanden sker der for sådan nogle folk! Det er folk som ham der får mig til at hade at stå tæt i køer, eller offentlige transportmidler. Det gjorde mig virkeligt ubehageligt til mode og ødelagde stort set resten af min dag, øv øv. :(

Men set fra en lysere side nåede jeg at shoppe lidt inden jeg mødte megaspasseren.
Jeg har fundet verdens mest behagelige bukser, de er højtaljede, de er sorte, de er rare - de er fra H&M divided til 249 kr. Jeg er ellers normalt ikke en buksepige, højst jeans, hvis det skal være rigtigt vildt. Men de her faldt lige i min smag og så er de højtaljede, men man får ikke verdens længste røv, da lommer sidder perfekt.

Derudover en poncho-sweater-ting fra H&M Trend, som simpelthen også bare er så behagelig og skøn at have på, tror jeg kommer til at bo i den, når foråret rigtigt kommer - til 399 kr.

torsdag den 11. marts 2010

Americas next top model 14 er startet, yay!



Ja, så er 14. sæson af min hemmelige last begyndt. Åååh jeg elsker Top-model, og i sidste sæson vandt min yndlingspige Nicole. Ellers plejer jeg altid at være uenig med Tyra om hvem der skal vinde og nej det skulle Teyona ikke, buuh!

Men jeg satser stærkt på at Tyra tager sig sammen i år og vælger den rette vinder. Indtil videre har jeg fundet mig to yndlingspiger, kun udfra udseendet, det kan jo være de viser sig at være nogle whiny bitches. Men lad os nu se, jeg glæder mig ihvertfald til at følge med.

Hvem hepper i på? :D


Billeder af min top-to
Og nej jeg ved ikke hvad stylisterne tænkte på da de valgte dette tøj!?



Dagens outfit

Så er jeg endnu engang hjemme fra en dag i vores specialekontor, hvor jeg sidder sammen med min makker og skiftevis drikker jordbær-te og snakker, checker internet og skriver lidt fagligt. Det er super hyggeligt, men hold fest hvor bliver man dog træt. Idag har vi dog lige fået lovning på et interview på mandag, med damen bag Støt Brysterne kampagnen. Så det glæder jeg mig super meget til, da jeg har en masse at spørge hende om.

Nu vil jeg sætte mig ind i sofaen og se dårligt tv indtil verdens bedste kæreste kommer hjem, så vi kan lave mad sammen.(Eller okay, det betyder jeg kigger beundrende på, mens han er så sød at lave mad til mig)

Nåh, men til dette indlægs egentlige formål, dagens outfit:


Inde: Kjole fra Dahlia, bælte fra genbrug og cardi fra Gina tricot, hårsløjfe fra H&M

Ude: Jakke fra Asos, sko fra Vagabond og halstørklæde fra H&M

H&M the garden collection køb

Jeg faldt i H&M-fælden. Men de farver i denne kollektion gør mig bare helt glad her på en kedelig, grå specialeskrivningsdag og så er priserne jo heller ikke sådan at kimse af. Desuden har de lige præcis ramt den blå farve som min bleghed og jeg elsker. Den hvide top er bare god til at udleve min indre hippie der altid dukker frem om sommeren. 149 kr for kjolerne og 179 kr for toppen. Men udover disse skønheder, så vil jeg virkeligt virkeligt gerne have den røde rosekjole, og den hvide tubekjole synes de begge er så smukke, og så vil jeg jo bare gerne klædes ud som en blomst.

Jeg vil have sommer og sol og læsning på græsplæner og de her kjoler giver mig en illusion om det ikke er så langt væk.



onsdag den 10. marts 2010

Dagens outfit

Jeg fortsætter forårstankerne lidt igen idag, med blomster i håret og forårsgrønt yndlingshalstørklæde. Jeg har siddet og skrevet speciale hele dagen og dagens højdepunkt indtil videre har været en tomatsuppe jeg har lavet. Mmmm tomater... Nåh, men det kan da kun blive bedre herfra. :)


Kjole fra H&M, halstørklæde fra Divided, sko fra Vagabond, hårbånd fra Gina Tricot og armbånd fra Pieces.

tirsdag den 9. marts 2010

Dagens og weekendens outfit

Her er jeg i påskefarver og mine nye hovedtelefoner, som fungerer perfekt. Så har jeg fået en ny forårsjakke fra Only i den lækreste farve(Som jeg iøvrigt fik hende til at pille af mannequinen da den var den sidste). Nederdel og t-shirt er fra H&M og skoene fra Vagabond og armbåndet fra Pieces.


Og lige et outfit fra weekenden, hvor jeg var uden computer. Kjole fra Asos, strømper fra Sneaky Fox og ruskindsskoletter fra Topshop.

søndag den 7. marts 2010

Urbanoutfitters.co.uk, why must you make shopping so difficult


Nu har jeg endeligt fået min laptop tilbage, efter 5 lange dage hvor den har været syg - jeg har savnet den - min lappie <3

I mellemtiden er jeg blevet forelsket i en kjole(ja igen). Den tilfredsstiller virkeligt mit behov for kjoleformer, der ikke får mig til at ligne en fed pygmæ. Den er taljeret, den er rød, den er yyyndig. Hvad mere kunne jeg ønske mig af en kjole - ikke meget, bortset fra at den fandtes i en webshop, der rent faktisk ville lade mig købe den. Der er nemlig to problemer, med hensyn til at få den fra Urban Outfitters hjemmeside og hjem i mit klædeskab.

A: Jeg kan simpelthen ikke lægge den i kurven lige meget hvad fanden jeg gør, jeg kan godt trykke på add to basket og den siger også at den har gjort det, men den dukker aldrig op i den møg-basket så jeg kan komme til check-out.

B: Deres portopriser er jo skyhøje, £15,99. Sig mig sender de den i et fly for sig selv, eller i en papkasse belagt med bladguld? Fordi ellers kan jeg vitterligt ikke se hvorfor det skal koste så meget, når Asos sender for 35 kr.

Så hvis nogen ser denne skønne Renewal-kjole andre steder end på Urban-outfitters, så skriv skriv skriv til, for guds skyld.

Og ja, jeg er lidt bitter på Urbanoutfitters her til aften, samtidigt med jeg har et essay jeg skal have afleveret, som bare nægter at skrive sig selv.

Et billede af den røde skønhed til £50 som man åbenbart ikke må købe.

tirsdag den 2. marts 2010

Dagens outfit




Idag endte jeg i nederdel fra Monki, skjorte fra Commes des garcons for H&M, hat fra H&M og hårbånd fra Asos og Thelma sko.

I får den lige med og uden hat.

mandag den 1. marts 2010

Sonia Rykiel for H&M anmeldelse og klar cola

Mandag er ikke min yndlingsdag, så er det sagt - men idag blev den reddet af at mit Rykiel-tøj kom imorges og at jeg har fundet klar cola i Netto. Tak Netto, jeg har virkeligt savnet den cola, så jeg har masseindkøbt klar cola fra Frem.



Derudover har jeg som sagt modtaget Rykiel tøjet fra H&M og ligesom jeg havde på fornemmelsen, så elskede jeg det. Jeg havde købt den gule og sorte strik nederdel, den lange stribede sweaterskjole, det gule bælte med strasssten, det stribede halstørklæde, det gule halstørklæde og sidst og lidt også mindst, det sorte armbånd med strasssten. Alle tingene er i en rigtigt dejlig blød kvalitet ,som jeg ved jeg vil bruge rigtigt meget til hverdag og til festivitas.
I får det lige på, og ja, der er sikert en lov mod at bære så meget gult på en gang, når man er så bleg som mig, men jeg er en sucker for monokrome outfits.





Disclaimer

Nogle billeder på denne blog kan være taget fra andre sites. De bruges kun til illustrative formål, og er ikke ment som overtrædelse af copyrights.