2010 har været fyldt til randen med specialestress, men nu er jeg endegyldigt ude af det danske uddannelsessystem. Og det er en mærkelig følelse kan jeg godt fortælle jer. Siden jeg var 6 år gammel har jeg fastholdt en identitet der hedder "studerende" - jeg skal nu vende mig til at være i kassen "arbejdsløs", og det lyder bare slet ikke lige så fancy vel. Men jeg har dog ikke tænkt mig at joine alkoholikerne nede foran Fakta endnu, jeg giver det lige et par uger.
Jeg sidder nu med en cand.comm - men uden nogle job i syne. Så bloggen her vil holde mig med selskab mens jeg skriver den ene ansøgning efter den anden, og højst sandsynligt modtager det ene afslag efter det andet.
Men om ikke andet vil jeg lade 2011 være en ny start for mig og min blog, og mine 1000 nytårsfortsæt, du ved ligesom; tab 5 kilo, lave et klokkestrengsbroderi af kongehusets nye tvillinger, begynde at træne, spise sundt, lære at fange blåhvaler og eventuelt tage et flycertifikat(helst til jumbojets).
Og med øget fritid kommer også øget tid til at drikke kaffe og windowsshoppe - lige nu sidder jeg med disse udsalgsvarer i kurven på Asos:

Jeg har dog en lille beef med Asos, da jeg bestilte en pakke den 16. December, som stadig ikke er dukket op, plus når jeg mailer til dem svarer de mig - men insisterer på jeg hedder Elaine og har bestilt frækt undertøj. Det har jeg dog ikke, jeg har derimod bestilt denne nederdel og dette halstørklæde - men om jeg nogensinde får det, det vil tiden vise.


Velkommen i klubben, som man ikke har den store lyst til at være medlem af.
SvarSletDejligt at se dig tilbage i Blogland. Og ja, held og lykke med jobsøgningen. Det kan jo være du er heldig! :o)
SvarSlet