tirsdag den 8. februar 2011

Consider this a warning

Lad for Guds skyld være med at bruge jeres tid på filmene Possesion og Hush. For at gøre en kedelig historie kort, så så vi dem begge i går aftes og de sugede begge æsler.

Possesion handler om et tvillingebrødrepar hvor den ene nærmest er tæt på en kanonisering og den anden er et svin af rang. De er involveret i en ulykke og the good guy ryger i koma - eller er det den anden? Den logiske slutning på denne ulykke er selvfølgeligt at brødrene bytter "sjæl" og the good guy vender hjem til sin skanky kæreste(aka Buffy) i sin onde tvillings krop og de bliver forelskede all over igen, fordi hun tror selvfølgeligt på at dette er fysisk muligt og de laver et barn og er næsten ved at bygge deres eget hvide stakit og købe en Volvo eller en baby - MEN SÅ ER DET SLET IKKE HAM ALLIGEVEL! Den onde tvillingebror er sig selv i sin egen krop og han er sur.

Åh jeg fattede cirka lige så meget af filmen, som andre vil gøre af det ovenstående afsnit, simpelthen fordi den var så stupid at man ikke kan holde ud at følge med i den mere end fem minutter af gangen.

Hush
kan opsummeres således: Indledning, patter, plothul, en del løberi, patter, plothul, skrigeri, schhs, plothul, ultra-debil slutning. Men pointen er at denne film er så dum at selv det nye Paradise-crew ville sige "Ahhr det mener I ikke seriøst vel.  Og "helten" virker som om at han bare gerne vil myrdes i en endnu højere grad end de blonde collegepiger med store bryster som som regel optræder i starten af amerikanske slasher-film. Åh Gud det var dumt i en sådan grad at jeg tror jeg har mistet et par ekstra hjerneceller ved at se den.


Jeg kan derimod varm anbefale at bruge en hel dag på at stene Seinfeld med en kat i favnen. Det er hvad jeg har brugt dagen i dag på, og det har været skønt med en dag i afslapningens tegn. Og ja jeg har fået en kat, selvom jeg er allergisk overfor de små søde kræ. Dette skyldes at den ellers skulle aflives fordi ingen ville have den, og det kunne jeg ikke bære. Så nu bor lille Sid Vicious hos os og den er noget så kælen.

Photobucket

2 kommentarer:

  1. Åååårh! Hvor ER den bare nuttet!

    (Filmene lyder for ærgerlige til at jeg gider undersøge dem, tak for advarslen...)

    SvarSlet
  2. Hej..
    Jeg har nomineret dig til Liebster blogaward..
    Læs mere her:
    http://byblomgren.blogspot.dk/2012/08/nomineret-til-liebster-blogaward-jay.html

    SvarSlet

Disclaimer

Nogle billeder på denne blog kan være taget fra andre sites. De bruges kun til illustrative formål, og er ikke ment som overtrædelse af copyrights.